For rigtig mange firmaer er det vigtigt at få noget fagligt med hjem fra grupperejsen. Hos B2B Travel har vores medarbejdere stor erfaring med gennemførelse af rejser med virksomhedsbesøg inkluderet.
B2B Travel har lavet rejser for nogle af landets kommuner, hvor vejteknologi eller hospitalsvæsen var i højsædet. Andre har haft ønske om at besøge danske virksomheder på den pågældende destination. I den forbindelse har vores lokale rejseagenter haft gode kontakter til disse virksomheder, så besøgene er forløbet perfekt. Generelt samarbejder vi også med de danske ambassader, der er mere end villige til at bistå med hjælp og formidling af relevante kontakter.
For et større dansk rådgivende ingeniør firma, har vi gennemført rejser for 180 deltagere til Amsterdam, Berlin, London og Budapest. På disse rejser var det de tekniske besøg, der var i hovedsædet. Da ikke ret mange virksomheder eller sightseeing steder kan tage 180 besøgende på en gang, stod vi også for logistikken, hvor deltagerne blev delt op i mindre hold og tilmeldte sig de enkelte besøg, hvorefter vi koordinerede transport, adgang, forplejning, guider m.m. henover en 4 dages periode.
I Amsterdam besøgte vi bl.a. Amsterdam Arena (AJAX fodboldstadion, hvorunder der går en motorvej). Vi fik ingeniør firmaet samt vagt tjenesten til at fortælle om opførelse, alt om elektricitet, vandforsyning, nødgeneratorer osv.
Vi fik desuden også et arkitektonisk indblik i Amsterdam. Alt fra det gamle teater, Pathe Tuschinski, til det nye område omkring IJBurg og Borneo. For andre var det trafikplanlægning og Waste Energy, der var i hovedsædet.
I Berlin indeholdte vores tur bl.a. besøg ved den danske og den hollandske ambassade, som har en helt speciel arkitektur. Af andre bygninger var der besøg i TV Tårnet, det olympiske stadion, rigsdagen, velodrom & olympisk pool. Igen fik vi lejlighed til at besøge nogle interessante virksomheder, herunder BSR & Ruhleben.
London var et særdeles spændende projekt, da det var lige inden åbningen af de Olympiske Lege. Flere bygningsprojekter var under opførelse. Andre spændende bygninger var allerede var taget i brug blandt andet det nye skydetag på Wimbledon, det spændende Stamford Bridge og den bygning på Lord’s Cricket Ground til speaker og journalister. Turen gik også forbi Canary Wharf og der var indlagt besøg hos arkitektfirmaet Foster.
Budapest er nok et af de mest egnede steder for virksomhedsbesøg. Prislejet er absolut spiseligt, og der er næsten ingen ”lukkede” døre. Vort besøg i denne spændende by omfattede gangene under Gellert, hvor det varme vand løber, besøg på AUDI fabrikken, der producerer AUDI TT, hvor hovedvægten lå på udsugning, elektricitet, sikkerhed og produktion.
Endvidere var vi på Atomkraftværket (Paksi Atomeröû), stålvalseværket ISD Dunaferr Group og Grundfos, bare for at nævne et par af besøgene.